KAELS har i over 75 år leveret komplette kvalitets EL-løsninger til hovedentreprenører, ingeniører, arkitekter og styrelser. Vores speciale er større entrepriseopgaver for offentlige institutioner og private virksomheder – og vi er eksperter i fredede og historiske bygninger. Hver dag går vi på arbejde for at skabe de bedste forudsætninger for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi ved, at et godt resultat bunder i faglig nysgerrighed, hjælpsomhed og tillid. Derfor går vi hverken på kompromis med vores arbejde, eller den måde vi er på.
Byggeprojekter inkluderer mange delopgaver og fagområder. Vi sætter en særlig ære i at skabe et så smidigt og trygt samarbejde som muligt. Det gør vi blandt andet ved at give fuld gennemsigtighed og indgå en tæt og proaktiv dialog. Vi er kendte for at være meget præcise. Både når det gælder kvalitet, planlægning og timing. Det giver både overskud og ro på en travl byggeplads, hvor mange aktører er sammen om et fælles mål.
Vores succes er skabt af vores medarbejdere og deres evne til at arbejde sammen på tværs af alder, baggrunde, kompetencer og erfaringer. Vi ved, at alle bidrager positivt til den gode hverdag. Det smitter af på vores arbejde, og den måde vi møder vores kunder og samarbejdspartnere på. Vi tager et særligt ansvar for at uddanne fremtidens elektrikere, og vi investerer meget gerne i nye talenter. Vores mange lærlinge trives med at arbejde i en virksomhed, hvor frihed under ansvar forenes med gode udviklingsmuligheder og unik sparring med andre kollegaer.
Vi er stolte af at være en del af den danske kulturarv. Renovering og vedligeholdelse af fredede bygninger kræver stor omhyggelighed, ansvarlighed og klare aftaler. Kravene er høje, og vi sætter os altid grundigt ind i procedurer, lovgivning og æstetik. Den viden, og de erfaringer vi har gjort os, gør os i stand til at levere løsninger på et højt niveau. Vi går altid efter et fejlfrit resultat, som er pænt og nemt at anvende – både nu og i fremtiden.